Rejsebestemmelser
Bestilling og betaling.
Ved bestilling af rejsen, betales senest 8 dage efter, et depositum på
kr. 400,-.
Tilmelding er ikke bindende fra vores side, før depositum er rettidigt indbetalt.
Restbeløbet må uden påkrav være bureauet i hænde senest 30 dage før afrejsen.
Aflysning af rejsen
AM-REJSER forbeholder sig ret til at aflyse en rejse af følgende årsager:
- Ved katastrofer, krigshandlinger, uroligheder, strejker o.l., er
AM-REJSER forpligtiget til at underrette de tilmeldte deltagere.
- Såfremt AM-REJSER ikke har modtaget fornødent antal deltagere, svarende
til 25 personer pr. rejse, er AM-REJSER forpligtiget til at underrette
rejsedeltageren senest 14 dage før afrejsen.
- Aflyses en rejse i henhold til punkt 1 eller 2, vil rejsedeltageren
få hele rejsens pris tilbage, men der kan derudover ikke kræves erstatning.
Afbestillingsforsikring
Der tilrådes at tegne Europæiske afbestillingsforsikring, som koster
5% af rejsens pris – min. Kr. 75,-, som dækker i tilfælde af sygdom hos
rejsedeltageren selv, ledsagere eller nærmeste familie.
Forsikringen skal tegnes samtidig med bestillingen af rejsen.
Kundens afbestilling af rejsen.
Afbestilles en rejse indtil 30 dage før afrejsen, tilbagebetales det
fulde beløb for rejsen, med et fradrag af et ekspeditionsgebyr på kr.
200,-.
Afbestilling af en rejse mellem 30 og 14 dage for afrejsen er 50 % af
rejsens pris tabt.
Afbestilles en rejse mindre end 14 dage for afrejsen er hele rejsens
pris tabt.
Ved forsinket fremmøde eller ved udeblivelse uden afbestilling, har den
rejsende ikke krav på nogen tilbagebetaling.
Alle afbestillinger skal ske skriftligt eller ved personlig henvendelse.
Rejsedeltagerens ansvar
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på aftalte sted eller ikke har
gyldigt pas, vil ikke få nogen form for godtgørelse.
Rejsedeltagerne er forpligtiget til at respektere ordensbestemmelserne
for transportmidler samt optræde således, at medrejsende ikke føler sig
generet.
Tilsidesættes disse regler, forbeholder AM-REJSER sig ret til at udelukke
rejsedeltageren fra rejsen. Deltageren må herefter selv udrede omkostninger
ved hjemrejsen og det for rejsen betalte beløb er tabt.
Pas/visum
Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at disse er gyldige og bedes venligst
medbragt i håndbagagen.
Børnerabat
Børnerabatten annonceres særskilt under hver rejse.
Halvt dobbeltværelse
Halvt dobbeltværelse sælges kun i det omfang, hvor det er mulig at skaffe
en passende værelsesfælle.
Bagagen
AM-REJSER påtager sig intet ansvar for skader eller bortkomst af bagagen
eller andre ejendele. Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at bagagen
komme med og af bussen. Flasker der kan gå i stykker under transporten,
må under ingen omstændigheder opbevares i kufferter, der anbringes i bussens
bagagerum.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer over hoteller eller andet vedrørende rejsen,
skal fremsættes straks på stedet til rejselederen, så fejl eller mangler
kan blive rettet hurtigst muligt.
Forsinkelser
AM-REJSER påtager sig intet ansvar for forsinkelser på grund af vejrlig,
politiske indgreb, færgedrift, trafikale forhold eller lignende og der
kan ikke kræves erstatning.
Rygning i bussen
Alle vore busser er røgfri
Prisændringer
AM-REJSER har ret til at forhøje den aftalte pris på rejsen under særlige
omstændigheder. Forhøjelsen skal dog bero på forhøjede skatter, afgifter,
ændrede valutakurser eller omstændigheder, som AM-REJSER ingen muligheder
har for at afværge. En forhøjelse skal dog varsles senest 14 dage inden
afrejse og kan ikke overstige 10% af rejsens pris.
Rejsegarantifond
AM-REJSER er medlem af rejsegarantifonden og har nr. 949.